4d-plakat700

 

”Ø-KANT”

HVEM

4D
består af 24 medlemmer.
Det er malere, grafikere, keramikere, tekstilfolk, skrot – og smykkekunstnere

HVOR
som holder til i Væksthuset; det tidligere Solvivahus, der i begyndelsen af
1990’erne blev opført i forbindelse med det økologiske forsøgsprojekt Grynebækken. Nu ejes huset af Solhvervsfonden. 4D er lejere af det eventyragtige hus, som er en dansk udgave af amerikaneren Anna Edeys
”Solviva Winter Garden”, et væksthus drevet af solvarme. Huset ligger uden for Svaneke på Bornholm og

HVAD
det er et stort hus, og nu et værksted, et arbejdssted, – og et kreativt åndehul startet i 2009.
Her er skabt et miljø, som understøtter lysten til at skabe og til gensidigt at inspirere. Her er plads til omsorg og ømhed for hinanden; rum for uenighed – men dårlige vækstbetingelser for destruktiv vrede.
Hvert medlem af fællesskabet bidrager økonomisk til de løbende udgifter, og har sit eget “atelier” i det store fællesrum. Alle er med til at løse de praktiske opgaver, der er i forbindelse med at holde et meget stort sted

SOM OGSÅ
er et socialt fællesskab, og et sted der medvirker til åbenhed og til at udvikle kreativitet og bæredygtige processer i lokalsamfundet.

UDSTILLINGEN SOM VI KALDER “Ø-KANT”
er et eksempel på et fælles engagement for en del af 4D’s medlemmer.
Vi har vendt “udkant” til “økant”, fordi vi hævder at have geografien med os – ikke mod os!
Vores egen puls og vores særpræg vil vi dyrke og “gøre til en god forretning”, der ikke behøver kunstigt åndedræt, på grund af tab af arbejdspladser og nedgang i befolkningstallet.
Vores ø er mere end et naturreservat for stressede turister.
Den er “ø-kant” – et sted med mange kreative og opfindsomme potentialer, som 4D er en del af. Det vil vi vise med vores udstilling.
Du kan få mere at vide om 4D og de enkelte udstillere ved at læse det fremlagte materiale.

f. 4D A.Sonne april 2015